Dine indstillinger for sikkerhed og privatliv på din EA-konto hjælper med at give dig kontrollen over din spiloplevelse.
Forskellige indstillinger gør det nemmere at finde og komme i kontakt med venner og giver dig mulighed for at spille privat, blokere chikane og tilpasse din spiloplevelse.
Gå til fanen med indstillinger for sikkerhed og privatliv på din EA-konto for at opdatere dine præferencer.
Sørg for at vælge Gem, når du har foretaget dine ændringer.
Der er mange forskellige måder at konfigurere din profil på. Her kan du se, hvordan du tilpasser dine indstillinger til dine behov.
Målrettet annoncering fra EA i spillet
Denne indstilling styrer, hvilke data der bruges til at vise dig annoncer, påmindelser og tilbud i spillet, som vi tror, du kan være interesseret i.
Hvis du deaktiverer ved at fjerne markeringen i afkrydsningsfeltet ud for Målrettet annoncering fra EA i spillet under Sikkerhed og privatliv-fanen, vil du muligvis stadig se annoncer fra EA, men de vil ikke være baseret på oplysninger, der indsamles i EA-spil.
Målrettet annoncering fra EA på tredjepartswebsider og -platforme
Denne indstilling styrer, om EA deler data fra din EA-konto med vores tredjepartspartnere med henblik på målrettet annoncering fra EA på andre websites og platforme.
Målrettet annoncering fra EA ifm. mobilspil
Hvis du vil styre målrettet marketing i vores mobilspil, skal du gennemgå dine indstillinger i dit spils indstillingsmenu.
Hvert mobilspil er forskelligt, men kig efter en indstilling, der hedder noget med Privatlivsindstillinger eller Beskyttelse af personlige oplysninger. Der finder du indstillingen for Målrettet annoncering fra EA og målrettede annoncer fra tredjeparter.
Hvordan beskytter jeg min profil?
Opdater dit kodeord, tilføj totrinsgodkendelse (2FA), vælg godkendte enheder, og tilføj en sekundær e-mail ved Sikkerhed og privatliv-fanen på din EA-konto.
Hvem kan se min EA-kontoprofil?
Bestem, hvem der kan se din aktivitet på EA-platforme (fx EA app). Du kan vælge mellem fire muligheder:
Hvad kan brugerne ellers se på min profil?
Vil du have, at andre spillere kan se dine bedrifter? Markér afkrydsningsfeltet for Bedrifter. Ellers skal du bare lade det stå tomt.
Du kan også bestemme, om dit rigtige navn skal fremgå af din profil, ved at markere afkrydsningsfeltet Rigtigt navn. Ellers skal du bare lade det stå tomt.
Hvordan kan andre brugere søge efter mig?
Markér afkrydsningsfelterne for at vælge, hvordan andre spillere kan søge efter din profil.
Hvis du har en EA-konto til voksne, kan andre spillere finde dig ud fra andre konti, der er knyttet til din EA-konto:
Andre spillere vil kunne finde dig, hvis de søger efter den e-mailadresse, du bruger til din EA-konto.
Har du problemer med en anden spiller? Blokering begrænser kommunikation mellem dig og den anden spiller, når du spiller på en EA-platform, eller hvis du spiller et EA-spil på en anden platform.
Du kan når som helst fjerne blokeringen af spillere ved at fjerne dem fra din Blokerede brugere-liste.
Blokerede spillere kan dukke op i grupper, der er oprettet af andre spillere i spil, som indeholder EA connect, men du får besked, hvis dette sker, og du kan sætte dem på lydløs.
Hvis du helt vil forhindre en person i at kontakte dig, kan du læse disse nyttige artikler om at blokere andre spillere.
For at få e-mails om nyheder om EA's produkter, andre nyheder, begivenheder og kampagner og vælge dine foretrukne spil:
Vil du ikke modtage e-mails fra os? Du kan slå E-mail mig med information om EA's produkter, nyheder, events og markedsføringskampagner fra, så vil du ikke modtage e-mails om EA's produkter, nyheder, events eller markedsføringskampagner.