Hjælp os med at forbedre EA Hjælp! Deltag i undersøgelsen Nej tak
MENU MENU

Knyt dit Xbox Live-gamertag, PlayStation™Network online-id (PSN ID), din Nintendo-konto og din Stadia-konto til din EA-konto.

Hvordan du tilknytter konti Fjernelse af tilknytning Hvorfor du bør tilknytte konti Har du problemer?

Du kan ikke knytte en EA-børnekonto til platforme. Få flere oplysninger om børnekonti og onlineadgang.

På din platform

  1. Åbn et af vores spil på din PlayStation®, Xbox eller Switch.
    • Knyt din konto til Google Stadia her.
    • Nogle spil beder dig om at logge ind i starten, mens andre beder dig om at logge ind på EA's servere, når du forsøger at få adgang til en onlinetilstand.
  2. Angiv e-mailadressen og kodeordet til din primære EA-konto, når du bliver bedt om at logge ind.
  3. Når du er logget ind, bliver kontiene tilknyttet.

På EA Hjælp

  1. Klik på Log ind.
  2. Vælg at logge ind med loginoplysningerne til din platform.
  3. Loginprompt i EA Hjælp med loginknapper til førsteparter som Google, Facebook, Apple, Steam, Xbox Live og PSN.

  4. Udfyld pop op-vinduet med loginoplysningerne fra din platform.
    • Hvis du bruger den samme e-mailadresse til din EA-konto og den konto, du tilknytter, bliver du bedt om at bekræfte dit login.
  5. Så er du klar! Dine konti er tilknyttet.

Jeg vil knytte min EA-konto til en anden tjeneste

Du kan bruge denne fremgangsmåde til at knytte din EA-konto til Prime Gaming, Steam eller Twitch.

Hvordan kan jeg tjekke, om jeg har tilknyttet min konto?

Du kan kontrollere, om du har tilknyttet dine konti før, ved at tjekke siden Connections (Tilknytninger) på myaccount.ea.com. Xbox-gamertags og PlayStation™Network online-id'er, der er knyttet til din EA-konto, vises under Connections (Tilknytninger). Tilknyttede Nintendo-konti og Stadia-konti vises ikke her.

Du behøver normalt kun at tilknytte dine konti, men du skal muligvis logge ind igen, hvis:

  • Du spiller et ældre EA-spil.
  • Du har skiftet gamertag, PlayStation™Network ID, Nintendo- eller Stadia-konto.
  • Du har fjernet alle dine godkendte enheder fra din EA-konto.
  • Du spiller på en ny platform.
  • Du har opgraderet til en platform af næste generation.
    • Det kan f.eks. være, at du har opgraderet til en Xbox Series S eller X fra en Xbox One eller til en PlayStation 5 fra en PlayStation 4.
    • Har du opgraderet? Hvis du bruger det samme PlayStation™Network ID eller gamertag, skal du også bruge den samme EA-konto, som du brugte tidligere.

Kan jeg tilknytte flere platformskonto-id'er?

Der kan ikke være knyttet mere end én konto for samme type platform til en EA-konto ad gangen. Det betyder, at du ikke kan knytte en EA-konto til f.eks. to forskellige PlayStation™Network ID'er. Du skal i stedet oprette en ny EA-konto, som du kan knytte til dine andre platformskonti.

Hvis du forsøger at tilknytte flere konti, får du meddelelsen Der blev fundet tilknyttede konti.

Hvis du allerede har knyttet flere platformskonti til en EA-konto, forbliver de tilknyttet, men du vil ikke kunne tilføje flere. Vi anbefaler, at du vælger dine foretrukne konti, når du tilknytter dem.

Kan jeg tilknytte en underkonto?

Underkonti, der deler Xbox Live Gold eller PlayStation®Plus, kan ikke tilknyttes EA-konti for at spille online.

Hvis du har oprettet din EA-konto med den samme e-mailadresse, som du bruger til din platformspecifikke konto, kan du indlæse et EA-spil på din Xbox, PlayStation®, Switch eller Google Stadia, og så burde kontiene automatisk blive tilknyttet.

Du kan fjerne tilknytningen til dine platformskonti fra din EA-konto, hvis du vil knytte dem til en anden EA-konto, så længe din EA-konto ikke har haft samme kontotype tilknyttet før.

Alle dine fremskridt i EA-spil er knyttet til din EA-konto, ikke til din platformskonto. Det betyder, at du mister dine fremskridt i spillet, hvis du beslutter dig for at fjerne tilknytningen af din persona fra én konto for at knytte den til en anden konto.

Når du knytter din EA-konto til dine platformsprofiler, f.eks. dit Xbox-gamertag, PlayStation™Network online-id, din Nintendo-konto eller din Stadia-konto, kan du gå online for at spille vores spil og gemme dine fremskridt. Dine fremskridt i spillet kan dog ikke krydse forskellige platforme (f.eks. PlayStation til Xbox).

Vil du vide, hvordan Pogo og EA-konti arbejder sammen? Vi dækker dig ind her.

Hvordan kan jeg tjekke, om jeg allerede har en EA-konto?

Du har allerede en EA-konto, hvis du har købt spil i vores butik eller har spillet et EA-spil online på din platform. 

Opret en konto, hvis du ikke har en.

  1. Prøv at logge ind på ea.com for at se, om du allerede er tilmeldt. Hvis du ikke er sikker på, hvilken e-mail du skal bruge, kan du prøve den e-mailadresse, som du bruger til din Nintendo-, Google Stadia-, PlayStation™Network- eller Xbox Live-konto.
  2. Hvis du ikke kan huske dit kodeord, skal du klikke på Har du glemt dit kodeord? for at nulstille det.
  3. Tjek din e-mail (også mapper til spam eller uønsket post) for at få et link til at nulstille dit kodeord.
    • Hvis du har fået en e-mail, er der ikke andet at sige end: Tillykke! Du har allerede knyttet en EA-konto til den pågældende e-mailadresse. 
    • Hvis du ikke har modtaget en e-mail efter 5-10 minutter, skal du gentage denne fremgangsmåde for andre e-mailadresser, som du kunne have brugt i stedet.

Når du er logget ind, kan du tjekke sektionen Om mig på myaccount.ea.com for at se dine tilknyttede konti. Xbox-gamertags og PlayStation™Network online-id'er, der er knyttet til din EA-konto, vises her, men tilknyttede Nintendo-konti vises ikke her.

Jeg kan ikke logge ind på min EA-konto fra min PlayStation®, Xbox, Switch eller Stadia

Hvis det er et stykke tid siden, at du har spillet et EA-spil, kan du prøve at logge på din EA-konto på din computer eller mobilenhed.

Hvis du logger ind på en mobilenhed, skal du åbne help.ea.com/dk/ og trykke på menuknappen (med tre linjer) øverst til højre for at se, hvordan du kan logge ind:

Tryk på Log ind på help.ea.com/dk/ ud for menuknappen på mobilenheder.

Du skal muligvis gøre følgende:

Når du er logget ind, skal du genstarte din platform, starte dit spil, og så burde der være styr på det.

Jeg havde engang en EA-konto, men jeg har ikke længere adgang til den tilknyttede e-mailadresse. Hvad kan jeg gøre?

Jeg tror, jeg har tilknyttet den forkerte EA-konto

Bare rolig! Vi har nogle muligheder til dig.

  • Hvis dit Xbox-gamertag, PlayStation™Network online-id, din Nintendo-konto og/eller din Stadia-konto er tilknyttet en EA-konto, som du ikke bruger, kan du opdatere kontoen for at få adgang til spillet igen.
  • Hvis du har oprettet en anden konto med din primære e-mailadresse, kan du flytte e-mailadressen til kontoen med dine spil.
  • Hvis du har flere EA-konti, der indeholder spil, kan en af vores rådgivere måske hjælpe med at kombinere dine konti. Du skal have adgang til begge konti, og ikke alt bliver overført, f.eks. fremskridt i spillet.

Jeg får en fejlmeddelelse om en ugyldig eller ikke-kvalificeret konto

Prøv at nulstille kodeordet til din EA-konto, og sørg for, at den platform, du forsøger at bruge, er tilknyttet din EA-konto. Sådan gør du:

  1. Klik på knappen Log ind øverst på en vilkårlig side på help.ea.com.
  2. Klik på rullemenuen Konti midt på skærmen, og vælg derefter Kontosikkerhed.
  3. Gå til fanen Connections (Tilknytninger).
  4. Rul ned til Forbundne kontoer. Hvis du ikke kan se din platform, er den ikke tilknyttet.
Kontakt os

Var denne artikel nyttig?

0% af 0 spillere fandt denne artikel nyttig.

 

 

Relateret EA-indhold

Var denne artikel nyttig?

0% af 0 spillere fandt denne artikel nyttig.

 

 

X