MENU MENU

Find ud af, hvordan du opdaterer dit Windows-operativsystem for at få mest muligt ud af EA app.

EA app er vores forbedrede platform til pc-spil. Den er optimeret for at give dig den bedste brugeroplevelse og gør det nemt at finde det, du har brug for, så du kan komme hurtigere i gang med at spille end nogensinde før. Har du den ikke endnu? Download EA app her.

D. 17. april 2025 lukker Origin ned, da Microsoft er stoppet med at understøtte 32-bit-software.

Hvis du bruger Origin, skal du opgradere til EA app, hvilket kræver en 64-bit-version af Windows.

Hvis du har brug for hjælp, kan du læse om, hvordan du gør:

Bliver din konto og dine spil overført til EA app?

Ja, din konto og dine spil bliver overført til EA app. Log ind på EA app med den samme konto, som du benytter til Origin. Når du logger ind, vil alle spil, du havde i Origin, være klar til at spille.

Spil, der registrerer spiltimer i Origin, registrerer de samme timer i EA app. Alt, du har gemt via Origins sky, overføres også.

Vi kan ikke love, at modifikationer bliver overført til EA app. Kontakt modifikationsskabere for at se, om dit indhold kan overføres.

Hvis du mener, der mangler noget i EA app, kan du kontakte os.

Skal du downloade dine spil igen?

Hvis du opgraderer til et nyt operativsystem, behøver du ikke at downloade dine spil igen.

Hvis du har brug for at skifte til en nyere enhed, skal du overføre dine data.

Se, om du skal opdatere

Find ud af, hvilken version af Windows du har på din pc, for at tjekke, om du skal opdatere.

EA app understøtter ikke 32-bit versioner af Windows.

Du skal opgradere til et 64-bit operativsystem på din enhed for at spille dine spil. Se, om den version af Windows, du bruger, er 32-bit eller 64-bit.

Installer den nyeste version af Windows

  1. Tjek, om din enhed opfylder systemkravene, inden du installerer en opdatering.
  2. Derefter skal du sikkerhedskopiere dine filer, så du ikke mister noget vigtigt.
  3. Når du er klar, skal du følge denne vejledning fra Microsoft Support for at opdatere Windows.

Hvis du vil køre en 64-bit version af Windows, skal du sikre dig, at din pc har en 64-bit processor.

Hvis din pc ikke har en, skal du bruge en nyere computer til at spille dine spil i EA app.

Overføres dine gemte spildata?

Hvis du har aktiveret lagring i skyen, overføres dine gemte spildata, uden at du skal foretage dig noget.

Nogle spil har ikke funktioner til lagring i skyen, og disse gemte spil skal overføres manuelt til en opdateret enhed.

  • Kontakt Microsoft Support for at få hjælp til Windows.
  • Vil du have flere oplysninger om EA app? Tjek Answers HQ, og få hjælp fra fællesskabet. Hvis du stadig har brug for hjælp, så kontakt os for at give os besked.

Var denne artikel nyttig?

0% af 0 spillere fandt denne artikel nyttig.

 

 

Er det ikke det, du leder efter? Prøv at søge igen.

Var denne artikel nyttig?

0% af 0 spillere fandt denne artikel nyttig.

 

 

X