MENU MENU

Læs, hvordan du afinstallerer Origin-klienten fra din pc eller Mac.

Hvis du vil afinstallere Origin fra din computer af personlige årsager, skal du læse den nemme måde at afinstallere på.

Hvis du har brug for at finde og rette fejl i Origin og dine spil, skal du sørge for at afinstallere Origin på den svære måde.

Hvis du afinstallerer Origin-klienten på din computer, vil du ikke kunne spille spil eller indhold, som du har downloadet, før du geninstallerer den. Dette betyder også, at du blandt andet risikerer at fjerne filer, der kontrollerer, om dine spil har det seneste patch-indhold.

Bare rolig – Origin downloader alle dine spil næste gang, du installerer klienten og logger på.

Den nemme måde Den svære måde

Vil du fjerne Origin fra din computer? Sådan gør du:

Pc

Den nemmeste måde at afinstallere på er at bruge værktøjet Fjern et program, der er indbygget i din pc. Find det i Kontrolpanel.

  1. Åbn Kontrolpanel ved at søge efter det i menuen Start.
  2. Klik på Fjern et program under Programmer.
  3. Klik på Origin og dernæst på Fjern.
    • Du får en advarsel om, at EA-spil måske ikke vil fungere.
  4. Klik på Fjern.

Hvis du gerne vil geninstallere Origin, skal du downloade det fra origin.com.

Mac

  1. Find Origin-klientens startprogram i mappen Programmer.
  2. Træk Origin-klientens startprogram til Papirkurv.
  3. Tøm papirkurven.

Dette fjerner Origin fra din Mac. Hvis du gerne vil geninstallere Origin, skal du downloade det fra origin.com.

Nogle tekniske problemer kræver ekstra fejlfinding, så i disse tilfælde skal du sørge for, at alle dele af Origin-klienten er helt fjernet fra din computer.

Disse trin kan – særligt hvis du bruger en pc – beskadige din computer, hvis de ikke følges præcist. Hvis du ikke føler dig 100 % tryg ved dette, anbefaler vi, at du får en professionel IT-ekspert til at hjælpe dig.

Pc

I nogle ekstreme tilfælde kan du blive nødt til at redigere din systemregistreringsdatabase og fjerne mapperne i en todelt proces. Dette fjerner alle spor af Origin fra dit system og visker tavlen helt ren.

Husk: Disse trin er mere avancerede end afinstallering via Kontrolpanel. Forkert redigering af computerens registreringsdatabase eller filer kan forsage alvorlige skader på dit operativsystem. Hvis du er sikker på, at du kan redigere registreringsdatabasen uden fejl, skal du følge nedenstående vejledning.

Vigtigt! Origin-klienten skal være helt lukket ned, inden du afinstallerer den.

  1. Afslut Origin-klienten.
  2. Åbn Jobliste på din computer. Dette gør du ved at trykke samtidigt på tasterne CTRL + ALT + Delete og derefter klikke på Start Jobliste.
  3. Kontrollér på fanen Processer, om der er nogle Origin-processer, der stadig kører. De kaldes OriginWebHelperService eller OriginClientService.
  4. Afslut alle kørende Origin-processer, som du kan se. Dette sikrer, at Origin er helt lukket ned.

Nu kan du følge denne vejledning for at afinstallere Origin:

Fjern først Origin-klientfilerne:

  1. Vælg Computer på Start-menuen.
  2. Vælg C:-drevet.
  3. Vælg mappen Programmer. I 64-bitsystemer hedder den Programmer (x86).
  4. Højreklik på mappen Origin, og vælg Slet.

Sikkerhedskopiér derefter Windows-registreringsdatabasen:

  1. Hold Windows-tasten nede, og tryk på R.
  2. Skriv regedit ved kommandoen Kør, og vælg OK.
  3. Vælg Fil.
  4. Vælg Eksportér.
  5. Under Eksportinterval skal du vælge Alle.
  6. Vælg et sted og et navn til sikkerhedskopien, og vælg Gem.

Som det tredje skal du fjerne Origin-registreringsnøglerne:

  1. Fra regedit skal du udvide mappen HKEY_LOCAL_MACHINE.
  2. Udvid mappen SOFTWARE.
  3. Udvid mappen Wow6432node.
    • Der er muligvis flere mapper med navnet Wow6432node: Find den, der indeholder en Origin-mappe.
  4. Højreklik på mappen Origin, og vælg Slet.
  5. Udvid mappen Microsoft.
  6. Udvid mappen Windows.
  7. Udvid mappen CurrentVersion.
  8. Udvid mappen Uninstall.
  9. Højreklik på mappen Origin, og vælg Slet.

Som det sidste skal du slette din Origin-programcache:

  1. Vælg Computer på Start-menuen.
  2. Vælg C:-drevet.
  3. Vælg mappen ProgramData.
  4. Hvis du ikke kan se denne mappe, skal du trykke på Alt, vælge Funktioner > Mappeindstillinger > Vis og derefter markere afkrydsningsfeltet ud for Vis skjulte filer, mapper og drev.
  5. Højreklik på mappen Origin, og vælg Slet.

Hvis du følger denne fremgangsmåde, fjernes Origin-klienten fuldstændigt fra systemet.

Mac

Sådan fjerner du Origin-klienten helt fra din Mac:

  1. Åbn Finder, og hold Kommando – eller Apple-tasten – Shift og Gnede for at åbne en Gå til mappe:-prompt.
  2. Indtast ~/Bibliotek/, og klik på Udfør.
  3. Når du står i ~/Library/, skal du åbne Indstillinger og slette com.ea.Origin.plist.
  4. Slet denne mappe fra Indstillinger.

  5. Gå tilbage til ~/Bibliotek/, åbn LaunchAgents, og slet com.ea.origin.WebHelper.plist.
  6. Gå tilbage til ~/Bibliotek/, og åbn Application Support for at slette Origin.
  7. Slet Origin-mappen fra Application Support.

  8. Klik på på menulinjen i Finder, og klik på Overliggende mappe.
  9. Vælg Gå i Finder-menuen, og vælg Overliggende mappe.

  10. Gentag trin 6, indtil du når den harddisk, du arbejder med.
    • Standardnavnet for harddisken er Macintosh HD.
  11. På harddisken kan du se en anden mappe med navnet Bibliotek. Åbn den.
  12. Åbn mappen Bibliotek.

  13. Åbn LaunchDaemons.
  14.  Slet com.ea.origin.ESHelper.plist.
  15. Slet mappen ESHelper.

Var denne artikel nyttig?

0% af 0 spillere fandt denne artikel nyttig.

 

Er det ikke det, du leder efter? Prøv at søge igen.

Hvis du vil afinstallere Origin fra din computer af personlige årsager, skal du læse den nemme måde at afinstallere på.

Hvis du har brug for at finde og rette fejl i Origin og dine spil, skal du sørge for at afinstallere Origin på den svære måde.

X