MENU MENU

Brug betjeningspanelet i Origin i spillet til at surfe på nettet, chatte med venner fra din venneliste, få onlinehjælp og endda streame til Twitch uden nogensinde at forlade spillet.

Alt, du har brug for at vide om at indstille Origin i spillet – også at bruge det med Mojave OS-opdateringen fra september 2018.

Hvordan aktiverer jeg Origin i spillet?

Aktivér Origin i spillet, og få mest muligt ud af din spiloplevelse:

  1. Åbn Origin-klienten, og log ind på din EA-konto.
  2. Klik på Origin-menuen, og vælg Programindstillinger.
  3. Klik på fanen Origin i spillet.
  4. Brug kontakten Til/Fra til at slå Origin i spillet til eller fra.

Her kan du også ændre andre indstillinger for Origin i spillet efter behov.

Sejt. Hvordan bruger jeg så Origin i spillet?

Hvis du er midt i et spil, skal du holde Shift-tasten nede og trykke F1 for at åbne Origin i spillet. Du kan ændre tastaturgenvejen fra Shift+F1 til noget andet i indstillingerne for Origin i spillet.

Vælg den funktion, du vil bruge, ved at trykke på ikonet for funktionen nederst på skærmen.

Hvis du spiller et spil, der kun bruger spilkontrol/tastatur, skal du stadig bruge din mus til at navigere i Origin i spillet.

Kan jeg tjekke min billedfrekvens (FPS)?

Det kan du tro! Origin kan overvåge og vise din billedfrekvens for at holde dig opdateret om systemets ydeevne.

Vil du aktivere det?

  1. Åbn Origin.
  2. Klik på Origin på den øverste menubjælke.
  3. Vælg Programindstillinger.
  4. Vælg fanen Origin i spillet.
  5. I sektionen Under spillet kan du vælge, hvor FPS-tælleren skal vises, eller om den slet ikke skal vises.
Hvordan får jeg mine venner til at deltage i mit multiplayerspil?

Dette kan du gøre på to måder:

  • Højreklik på en vens navn, og vælg Se profil for at se, hvad dine venner spiller.
  • Begynd at spille, og tryk på Shift+F1 for at starte Origin i spillet. Klik på venneikonet nederst på skærmen for at åbne vennelisten. Højreklik på en ven, og vælg Invitér til spil.
    • Din ven vil se et pop op-vindue med knappen Tilslut.

Har du fået en invitation fra en ven, mens du spiller et andet spil? Acceptér eller afvis ved at trykke J eller N. Vi giver dig ti sekunder til at skifte mening, inden dit nuværende spil lukker, og det nye spil åbner.

Denne funktion er tilgængelig for de fleste spil i Origin.

Origin i spillet i macOS

Mojave OS-opdateringen til Mac har nogle nye og forbedrede sikkerhedsfunktioner, herunder Beskyttelse af systemets integritet. Beskyttelse af systemets integritet har indflydelse på apps fra andre producenter ved at beskytte dem mod visse former for udnyttelse af fejl og manipulation (f.eks. indsættelse af kode). 

Desværre virker Origin i spillet ikke i øjeblikket på grund af Beskyttelse af systemets integritet, hvis du opgraderer til Mojave OS. Indtil videre kan du slå Beskyttelse af systemets integritet fra for at bruge Origin i spillet på Mac. 

Brug denne fremgangsmåde for at deaktivere Beskyttelse af systemets integritet:

  1. Genstart din computer. 
  2. Start gendannelsesfunktionen ved at holde Kommando + R nede, mens computeren genstarter. 
    • Hvis du ser macOS-hjælpeprogrammer, har du gjort det rigtigt. 
  3. Klik på Hjælpeprogrammer i den øverste menubjælke.  
    • Du skal ikke vælge Diskværktøj midt på skærmen. 
  4. Vælg Terminal.
  5. Skriv csrutil disable.
  6. Tryk Retur eller Enter på dit tastatur. 
  7. Genstart computeren for at anvende ændringerne. 

Hvis du vil aktivere Beskyttelse af systemets integritet igen, skal du bruge samme fremgangsmåde, men i stedet skrive csrutil enable i terminalen. 

Vi opdaterer denne artikel, når der kommer en mere permanent løsning.

Alt, hvad du skal vide om streaming i Origin. 

Origin gør det nemt at streame dit gameplay, så du kan vise andre spillere i hele verden, hvor god du er.

Jeg er klar til at streame mit spil i Twitch

Fedt! Som det første skal du justere dine Twitch-sikkerhedsfunktioner, så Origin og Twitch kører gnidningsfrit, samtidig med at din konto er beskyttet. Sådan gør du:

  1. Log ind på din Twitch-konto på twitch.tv.
  2. Klik på dit kontoikon (øverst på skærmen), og gå til Settings.
  3. Klik på fanen Channel and Videos.
  4. I sektionen med titlen Stream Key & Preferences skal du klikke for at aktivere totrinsgodkendelse.
  5. Følg pop-up-vinduerne for at aktivere totrinsgodkendelse og få din streamingnøgle.

Nu hvor du er beskyttet, skal du følge disse trin for at begynde at streame Origin-spil i Twitch:

  1. Gå i gang med at spille.
  2. Åbn Origin i spillet ved at trykke på Shift+F1 (eller den kombination af taster, som du har tildelt til funktionen i dine indstillinger).
  3. Klik på Stream gameplay.
  4. Log ind med din Twitch-konto, eller opret en ny.

Når du er logget ind, kan du justere lydniveauet, streamens opløsning, antallet af billeder pr. sekund og billedkvaliteten under Avancerede indstillinger.

Når du begynder at streame, vises der en linje øverst i skærmbilledet Origin i spillet, som giver dig besked om, at du streamer live. Den viser også, hvor mange seere du har i øjeblikket.

Hvis du foretrækker ikke at vide, hvor mange øjne der hviler på din gameplaysession, kan du vælge at skjule antallet af seere under Avancerede indstillinger.

Hvis du oplever problemer med Twitch, kan du gå til Twitch.TV Help Center.

Hvordan kan jeg så streame mine Steam-spil?

  1. Start Origin, og gå til Tilføj spil. Vælg Tilføj spil manuelt, og vælg dit Steam-bibliotek (f.eks. C:\Programmer (x86)\Steam\steam.exe). Klik på Åbn for at tilføje Steam.
  2. Gå til Programindstillinger, og vælg fanen I spillet.
    • Sørg for, at du har valgt Slå Origin i spillet til.

Når du har konfigureret standardindstillingerne, skal du bruge denne fremgangsmåde, hver gang du starter dit Steam-spil:

  1. Afslut Steam (hvis du ikke tidligere startede spillet via Origin).
  2. Start Steam fra Origin.
  3. Start dit spil fra Steam.

Nu burde du se pop op-vinduet for Origin i spillet. Tryk på Shift+F1 (eller din tilpassede genvej til Origin i spillet), og klik på knappen Stream for at starte din stream.

Læs vores artikler:

Var denne artikel nyttig?

0% af 0 spillere fandt denne artikel nyttig.

 

Er det ikke det, du leder efter? Prøv at søge igen.

Var denne artikel nyttig?

0% af 0 spillere fandt denne artikel nyttig.

 

X