MENU MENU

Sådan bruger du EA connect

Læs, hvordan du finder venner, spiller på tværs af platforme og administrerer din sociale spiloplevelse med EA connect.

Hvad er EA connect?

EA connect er en menu i spillet, som understøtter platformsuafhængigt og gruppebaseret spil på tværs af EA's spil og platforme. Du kan finde venner, slutte dig til deres lobby, hoppe ind i aktive spil og tilpasse sociale indstillinger, så du får en fair og sjov oplevelse, når du spiller online.

Hvilke spil har EA connect?

Lige nu er EA connect i:

  • EA SPORTS™ College Football 25
  • EA SPORTS™ College Football 26
  • EA SPORTS FC™ 24
  • EA SPORTS FC™ 25
  • FIFA 23
  • EA SPORTS™ Madden NFL 25
  • NHL 24
  • NHL 25

Sådan starter du EA connect i spil

Her kan du se, hvordan du starter EA connect i et spil, hvis dit spil understøtter det.

  1. Gå til spillets hovedmenu.
  2. Find EA connect-ikonet.
    • Du finder det normalt nederst til højre på skærmen, men dets placering og design kan variere afhængigt af det spil, du spiller.
  3. Vælg EA Connect-ikonet for at starte det.

Funktioner og indstillinger i EA connect

Du skal have en EA-konto og internetforbindelse for at bruge EA connect. Hvis du har forbindelsesproblemer, kan du tjekke serverstatus for dit spil i EA Hjælp.

Det er ikke alle spil, som har alle de funktioner, der fremgår af denne artikel. Efterhånden som vi udvikler og forbedrer EA connect, vil flere funktioner muligvis blive føjet til spil i fremtiden.

Find og tilføj venner i EA connect

  1. Start EA connect, og gå til Spillersøgning-fanen.
  2. Skriv din vens EA-ID eller platformsbrugernavn i søgebjælken.
  3. Vælg vedkommendes navn, og vælg Tilføj ven.

Et screenshot af EA connect-spillersøgningsfanen, som fremhæver knappen Tilføj ven.

Brug Venneanmodninger-fanen til at:

  • tjekke status for venneanmodninger, du har sendt, eller
  • annullere sendte venneanmodninger
  • gennemgå, acceptere eller afslå venneanmodninger, du har modtaget

I Mødt for nylig-fanen kan du finde andre spillere, du har spillet med for nylig. Du kan foretage handlinger i forhold til spillere på denne liste – herunder at tilføje dem som venner eller blokere dem.

+ Se mere

Administrer venner i EA connect

Når du åbner EA connect, starter du på fanen Venner. Her kan du se både venner, der er online, og venner, der er offline.

Du kan tjekke, hvilken platform de bruger, hvilket spil og hvilken spiltype de spiller i øjeblikket, og hvornår de sidst var online.

Et screenshot af EA connect-vennefanen, som fremhæver knappen Hurtig besked.

Hvis du er venner med en person i EA connect, men ikke er venner med vedkommende på dit platformsnetværk, vil der være et EA-logo ud for personens navn.

Hvis du er venner med en person på dit platformsnetværk, men ikke i EA connect, kan du ikke se oplysninger om vedkommendes aktivitet – herunder hvornår personen sidst var online.

Sådan fjerner du en ven

  1. Vælg spillerens navn.
  2. Vælg Fjern som EA-ven.
  3. Vælg Bekræft.

Hvis du stadig er venner med en person på dit platformsnetværk, vises vedkommende fortsat på fanen Venner  – selv efter du har fjernet vedkommende som EA-ven.

+ Se mere

Anmeld spillere, sæt dem på lydløs, eller bloker dem med EA connect

  1. Find og vælg den spiller i EA connect, du vil foretage en handling overfor.
  2. I menuen med spillerhandlinger skal du vælge Mute, Block eller Report.

Hvis du vælger Report, bliver du bedt om at dele flere oplysninger om den specifikke adfærd eller det indhold, du gør opmærksom på.

Et screenshot af EA connect-spillerhandlingsmenuen, som fremhæver Mute-knappen.

+ Se mere

Administrer spilinvitationer med EA connect

Slå dig sammen med en ven i en lobby for i fællesskab at kaste jer ud i den samme spiltype.

Et screenshot af EA connect-spilinvitationsfanen, som fremhæver Deltag i lobby-knappen.

Se dine invitationer

Vælg fanen Spilinvitationer for at se invitationer, du har modtaget. Hvis du har en aktiv invitation, skal du vælge den for at få flere oplysninger om, hvilket spil invitationen gælder, hvem som sendte den og se spillerhandlinger. Du finder disse oplysninger på højre side af din skærm.

Acceptér eller afslå en invitation

Vælg invitationen, og vælg enten Meld dig til lobbyen for at acceptere den eller Afslå for at afvise den.

Inviter en person til en lobby

Når du er i den spiltilstand, du vil spille, skal du gå til fanen Venner, vælge den onlineven, du vil invitere, og vælge Inviter til lobby.

Begrænsninger for cross-play (platformsuafhængigt onlinespil)

Du kan ikke slutte dig til en ven i en lobby, hvis:

  • Du har deaktiveret cross-play
  • Din ven har deaktiveret cross-play
  • Spiltilstanden ikke understøtter cross-play
+ Se mere

Start en gruppe i EA connect

Under Gruppe-fanen i EA connect kan du starte en gruppe med andre spillere og kommunikere via chat. Når du er gruppeejer, vil der være et kroneikon ved siden af dit EA-ID.

Føj spillere til en gruppe

  1. Via Gruppe-fanen skal du vælge at tilføje spillere til gruppen. Det sender dig videre til Venner-fanen.
  2. Under Venner-fanen skal du finde og vælge navnet på den spiller, du vil invitere, og vælge at invitere til gruppe.

Du kan invitere både online- eller offlinespillere til din gruppe. Spillere, der er offline, får din invitation, når de logger på.

Forfrem en spiller til gruppeleder

  1. Gå til fanen Gruppe, og vælg navnet på den spiller, du vil forfremme til gruppeleder.
  2. Vælg Se spillerhandlinger.
  3. Vælg Forfrem til gruppeleder.

Administrer indstillinger for talechat

  1. Gå til fanen Gruppe, og brug din controller til at vælge Chat: Gruppe nederst på skærmen (afhængigt af dine indstillinger kan der stå noget andet som f.eks. Chat: Hold).
  2. Vælg en indstilling for at chatte i gruppekanal, holdkanal eller slå talechat helt fra.
+ Se mere

Hurtig besked til venner i EA connect

Hurtig besked-funktionen giver dig mulighed for at sende allerede skrevne beskeder til andre spillere – fx: "Spil igen?". eller "GG". Du kan sende beskeder til spillere i EA app, EA connect mobilapp og EA connect på konsol.

Et screenshot af de færdigskrevne svar på hurtige beskeder som fx: Hej, Lad os spille, Er du klar? – og mange andre.

Hvis du vil sende en hurtig besked, skal du finde din vens brugernavn på en af disse faner og vælge Hurtig besked ud for vedkommendes navn:

  • Venner
  • Gruppe
  • Spilinvitationer
  • Spillerliste
  • Mødt for nylig

Hvis du modtager en hurtig besked, mens du spiller, vises den i nederste højre hjørne af skærmen. Sørg for, at du har slået notifikationer til for at modtage hurtige beskeder fra andre spillere.

Hvis du vil se dine hurtige beskeder fra de seneste 29 dage, skal du gå til Indbakke-fanen.

+ Se mere

Administrer klubber i EA connect

Du kan bruge EA connect til at interagere med medlemmer af klubber, som du tilhører eller administrerer.

Tilføj et klubmedlem som ven

  1. Gå til Klub-fanen for det spil, du spiller.
  2. Vælg navnet på den spiller, du vil invitere.
  3. Vælg Tilføj ven.

Inviter et klubmedlem til en gruppe

  1. Gå til Klub-fanen for det spil, du spiller.
  2. Vælg navnet på den spiller, du vil invitere.
  3. Vælg Inviter til gruppe.

Forfrem et klubmedlem

Hvis du er General Manager (GM) for din klub, kan du forfremme andre klubmedlemmer til GM, klubkaptajn eller Club UGC-ejer. 

  1. Gå til Klub-fanen for det spil, du spiller.
  2. Vælg navnet på den spiller, du vil forfremme, og vælg Se spillerhandlinger.
  3. Vælg den type forfremmelse, du vil give, og vælg denne valgmulighed.
+ Se mere

Indstillinger for sociale funktioner og tilgængelighed i EA connect

Vælg muligheden Sociale indstillinger nederst til venstre på skærmen.

Her kan du ændre dine notifikationspræferencer, indstillinger for private oplysninger, slå talechat til eller fra og justere tilgængelighedsindstillingerne.

Et screenshot af EA connect-menuen for sociale indstillinger, som viser en spillers liste med notifikationer.

+ Se mere

Vil du gerne vide mere?

  • Tjek EA Forums for at få hjælp fra andre spillere og chatte med fællesskabet.
  • Hold øje med @EAHelp for at få alt fra oplysninger om nedbrud til nyheder om spillet.

Var denne artikel nyttig?

0% af 0 spillere fandt denne artikel nyttig.
Er det ikke det, du leder efter? Prøv at søge igen.

Var denne artikel nyttig?

0% af 0 spillere fandt denne artikel nyttig.
X