I dette tilfælde er et spildatacenter et fysisk sted med hardware- og softwaresystemer, der er designet til at afvikle onlinespil i FIFA 23.
Du vil sikkert høre andre spillere omtale disse som "servere", men deres tekniske navn er spildatacentre.
Spildatacentre leverer tjenester, der gør det muligt at spille online i følgende spiltyper:
De leverer også nogle af de oplysninger, der bruges i matchmakingprocessen for disse spiltyper, men står ikke for selve matchmakingprocessen.
Formålet med spildatacentre er at sikre, at andre spilleres forbindelse ikke påvirker din gameplayoplevelse. Det er muligt, fordi du ikke bruger en direkte forbindelse til en anden spiller til at afvikle kampen.
Fordelen ved at spille online gennem et spildatacenter er, at spildatacentret håndterer distributionen af gameplayoplysninger til alle involverede spillere. Spillet og spildatacentret registrerer input med bestemte tidsintervaller, hvorefter spildatacentret sender disse oplysninger tilbage til alle, der deltager i kampen. Denne registrering sker på samme tid for alle spillere, så det bliver spillernes egen forbindelse, der afgør, hvornår de modtager disse data.
Så hvis en spiller f.eks. streamer 4K-film og prøver at spille via en svag wi-fi-forbindelse, påvirkes denne spillers oplevelse muligvis af disse faktorer, men disse faktorer påvirker ikke andre, der deltager i kampen. Spildatacentret sender stadig oplysningerne med samme interval.
Et spildatacenter fungerer i bund og grund som vært for kampen og er ansvarlig for at distribuere gameplayoplysninger til spillerne. I en P2P-kamp er en af spillerne vært.
Udvid listen nedenfor for at se, hvor FIFA-spildatacentrene er placeret rundt omkring i verden.
Vi samarbejder med brancheførende leverandører af teknologi til spildatacentre og forsøger at placere vores spildatacentre i befolkningstætte områder med kvalitetsleverandører.
Vores leverandører forsyner os med robust teknologi, der kan behandle data fra mange millioner spillere. Før vi bygger og tager et nyt spildatacenter i brug, analyserer vi omhyggeligt de langsigtede virkninger for spillere i området, eftersom flere spildatacentre ikke automatisk giver en bedre spiloplevelse (mere om dette nedenfor).
FIFA 23 forsøger altid at oprette forbindelse til det spildatacenter, der giver dig den bedste oplevelse, når du spiller online. Selvom det ofte er det nærmeste, er det ikke altid tilfældet
Internetudbydere sender typisk ikke data direkte fra punkt A til punkt B. De sender i stedet data forskellige steder hen – nogle gange endda verden rundt. Dette kan skyldes netværksinfrastrukturens fysiske begrænsninger hos nogle internetudbydere eller være en del af internetudbyderens forretningsmodel. Disse beslutninger håndteres i sidste ende af de individuelle internetudbydere ud fra deres unikke behov og situationer.
Derfor får du nogle gange en bedre forbindelse ved at oprette forbindelse til et andet spildatacenter end det, der er tættest på. Det kan også ske, at din forbindelse dirigeres andre steder hen, hvis der er internetproblemer, der påvirker den rute, som din netværkstrafik normalt ville bruge, eller hvis et af vores spildatacentre har tekniske problemer.