Modifikationer, som også går under betegnelsen tilpasset indhold, er indhold, der ikke er skabt af Maxis, men af andre i The Sims-fællesskabet, og som du kan downloade og installere.
Her får du et overblik over de forskellige typer af modifikationer:
Modifikationer: Et paraplybegreb, der dækker alt spillerproduceret indhold til spillet. Dette omfatter både tilpasset indhold og spilmodifikationer.
Tilpasset indhold (CC): Består af spillerfremstillet tøj eller genstande til spillet. Det kan f.eks. være frisurer, tøj eller møbler.
Spilmodifikationer: Dækker over funktioner eller ændringer af spillets funktioner. De kan indeholde script-koder, men ikke altid. Det kan f.eks. være en ny egenskab, nye snydekoder, genstande med nye funktioner, nye funktioner til brugerfladen osv.
Når du downloader modifikationer til The Sims 4, skal du sørge for kun at downloade fra en pålidelig kilde eller skaber.
Maxis og EA gennemser, anbefaler eller understøtter ikke specifikke modifikationer eller tilpasset indhold. Brug derfor modifikationer og tilpasset indhold med omhu, og vær opmærksom på, at der kan være risici.
Nej, modifikationer er kun tilgængelige for pc- og Mac-spillere. De kan ikke downloades på PlayStation® eller Xbox.