Hvis du har købt eller optjent indhold i spillet, og det er forsvundet, kan du tjekke de nedenstående trin for at finde det.
Optjente genstande
Købte genstande
Twitch Drops
Prime Gaming
Hjælp til bestemte spil
Kontakt os
Hvis du mangler alle dine genstande, kan din EA-konto være blevet hacket. Find ud af, hvordan du kan sikre din konto igen.
Hvis du mangler valuta, du har optjent i spillet, eller hvis du har mistet andre genstande eller belønninger, så prøv nedenstående tips.
- Genstart dit system, og tjek dit spil igen.
- Dobbelttjek, at du ikke ved et uheld har kasseret eller brugt indholdet et andet sted i spillet. Vi kan ikke hjælpe med genstande, du har brugt eller kasseret.
- Sørg for, at du er logget ind på den rigtige EA-konto. Du kan se, hvilken EA-konto du er logget ind på i sektionen Om mig i dine kontoindstillinger.
- Tjek den nuværende serverstatus for både dit spil og din platform. Hvis der er problemer med et spil eller serverne, når du leder efter en genstand, som du har optjent, modtager du den muligvis ikke, før problemerne er løst.
- Tjek @EAHelp for at se, om vi har nævnt nogen problemer.
Hvis der ikke er nogen spil- eller serverproblemer, men du stadig mangler genstande, kan du tjekke vores spilspecifikke ressourcer.
Hvis du mangler premium-valuta eller genstande i spillet, som du har købt med rigtige penge, kan du prøve disse ekstra tips.
- Bekræft, at handlen blev gennemført, hos den fysiske butik eller den digitale forhandler , du købte hos – fx Microsoft til Xbox eller Sony til PlayStation®.
- Hvis transaktionen gik igennem, skal du vente 24 timer fra det tidspunkt, du foretog købet, for at se, om du modtager det. Det kan tage tid for et køb at blive behandlet og for købte genstande at dukke op i spillet.
- Mens du venter, kan du tjekke vores spilspecifikke ressourcer for at få mere hjælp.
Når du er sikker på, at transaktionen er gennemført, skal du kontakte os.
Hvis du spiller et mobilspil og ville foretrække en refundering, kan du anmode om den direkte fra din sælger:
Tjek listen nedenfor, inden du kontakter os, for at sikre, at du har optjent din levering.
- Tjek, at dit Drop er dukket op i din Drop-oversigt på Twitch, og at du har kigget med længe nok til at optjene det.
- Sørg for, at du er logget ind på den platform, hvor du ville have dine Drops. Dine Drops leveres til den første platform, du logger på, og vi kan ikke få dem igen, hvis de blev hentet på den forkerte platform.
- Sørg for, at den EA-konto, hvor du forventede at få dit Drop, er tilknyttet din Twitch-konto.
- Hvis din Twitch-konto er tilknyttet en anden EA-konto, kan dit Drop være dér. Vi kan ikke få dine belønninger tilbage, hvis de er blevet indløst på den forkerte konto eller platform.
- Sådan knytter du din EA-konto til Twitch. Det er bedst at tilknytte dine konti, før du ser nogen streams, så du er berettiget til garanterede Drops og har mulighed for at vinde vilkårlige belønninger for at se med.
- Tjek Drop-kriteriet. Nogle streams tilmelder dig muligvis en lodtrækning om et Drop, hvilket ikke er en garanti for, at du får belønninger. Vi kan ikke hjælpe med Drops, som du ikke har optjent.
Hvis du mener, du har optjent dit Twich Drop og stadig har brug for hjælp, kan du se, hvordan du kontakter os. Husk, at vi ikke kan hjælpe med Drops, der er sendt til en anden konto eller ikke er optjent.
Inden du kontakter os, skal du sikre dig at:
- din spilplatformskonto (f.eks. Xbox, PlayStation® eller pc) er tilknyttet den korrekte EA-konto, hvor du forventede dit bytte. Læs mere om kontotilknytning.
- din EA-konto er også tilknyttet din Amazon-konto.
Alle tre konti: din konto til spilplatformen, din EA-konto og din Amazon-konto, skal være korrekt tilknyttet. Hvis de ikke er tilknyttet korrekt, kan dine belønninger blive sendt til den forkerte konto, og vi kan ikke hente dem.
Hvis alle de rigtige konti er tilknyttet, kan du prøve disse trin:
- Åbn et nyt browservindue i inkognitotilstand eller Privat browser.
- Brug dette link til at gøre krav på dit indhold igen. Hvis du bliver bedt om at tilknytte din EA-konto igen, skal du følge disse trin for at tilknytte dine EA- og Prime Gaming-konti.
- Når du genopretter tilknytningen, burde afventende genstande blive overført til din tilknyttede konto.
Hvis du stadig mangler dit loot, kan du se, hvordan du kontakter os. Husk, at vi ikke kan hjælpe med belønninger, som er blevet sendt til en anden konto.
Hvis du mangler noget i dit spil, kan du prøve disse spilspecifikke trin for at få det tilbage.
Hvis dit spil ikke står på listen, eller hvis du stadig har problemer, kan du se, hvordan du kontakter os.
Mobilspil
Hvis dit spil ikke står på listen, eller du stadig har brug for hjælp, er den hurtigste måde at få support på ved at oprette en sag i dit spil. Læs mere om, hvordan du får hjælp i dit mobilspil.
Hvis dit spil ikke tilbyder support i spillet, kan du se, hvordan du kontakter os nedenfor.
Hvis du har prøvet disse trin og stadig ikke kunne finde dit manglende indhold, kan du kontakte os ved at scrolle ned til sektionen Stadig brug for hjælp på denne side i EA Hjælp og vælge den tilgængelige kontaktmulighed. Sørg for, at du har ventet på dit indhold i 24 timer, inden du kontakter os.
Husk, at vi ikke kan hjælpe med indhold, der er blevet brugt eller kasseret, ikke er optjent eller er blevet sendt til den forkerte platform eller konto.
Var denne artikel nyttig?
0% af 0 spillere fandt denne artikel nyttig.
Er det ikke det, du leder efter?
Prøv at søge igen.